Masterwaves.com

« How to burn a cd | Frontpage | Who is behind MasterWaves? »

How to use MasterWaves

Here are some introductory instructions on how to use the MasterWaves meditation optimally.

Det er vigtigt, at du sidder op med ret ryg i så afslappet en stilling som muligt.
Denne udgave af MasterWaves er IKKE beregnet til at ligge ned til. En sådan version vil følge senere.

Hold øjnene lukkede, mens dine håndflader er afslappede og hviler i dit skød.
Allerede når du lukker øjnene, vil din hjerne begynde at producere flere alfa-bølger.

Lad blikket være defokuseret med et bredt synsfelt under de lukkede øjenlåg.
Med andre ord, lad blikket være et "falde i staver blik", hvor du kigger lige frem eller lidt nedad, afhængigt af, hvad der er mest afslappet for dig.
Når vi fokuserer blikket, producerer vi Beta-bølger, mens vi forstærker alfa-produktionen, når vi defokuserer. Det vil hjælpe dig med hurtigere at slappe af.

Sørg for, at du bruger et par gode hovedtelefoner med både god bas og diskant, og at lydniveauet er behageligt.

Det eneste du hører, er naturlyde, og hvis du har indstillet lydstyrken på et passende niveau, vil du svagt i baggrunden kunne høre en brummetone, som svinger lidt. Du behøver blot at kunne ane tonen en gang imellem. Den skal bare være ganske svagt hørlig.

Du kan eventuelt have opmærksomheden på dit åndedræt Og/eller eller dine hænder og fødder, ligesom du kan lægge mærke til Kontakten mellem din hud og dit tøj.

Lad bare sindet vandre. Du skal under ingen omstændigheder forsøge at få tankerne til at gå væk. Efterhånden som meditationen skrider frem, vil du automatisk blive mere stille og fredfyldt indeni.

Fordelen ved denne type meditation er, at du ikke selv skal huske at gentage et mantra eller holde koncentrationen. Lydene er konstrueret sådan, at din hjerne og dermed din bevidsthed bliver holdt engageret i processen, også selv om du sidder og dagdrømmer og måske tror, at du ikke mediterer. Det fantastiske er, at processen virker, også selv om du har haft en halv time med mange tanker eller stemninger.

Giv dig selv lov til at koble fra og nyde de rare naturlyde. Hvis du bliver opmærksom på den tone, som ligger og svinger i baggrunden, så brug den som et slags mantra. Det kan sommetider virke forstærkende på meditationen, hvis du blødt dvæler ved lyden, også selv om den er ganske svag.

Det er ok, hvis du falder i søvn undervejs. Igen, det forunderlige er, at processen virker alligevel. Du bliver så at sige "mediteret" af lydbilledet. Og efterhånden som du har praktiseret i en måned eller to, vil du begynde at kunne gå ind i dybere niveauer af meditation også uden MasterWaves, da din hjerne lærer at gøre det af sig selv, hvis bare du eksempelvis tænker på at meditere.

Når meditationen er færdig efter en halv time, fader lydene blødt ud, og du kan nu vælge at blive siddende lidt og nyde afslappetheden, eller du kan begynde at vende opmærksomheden udad.

Tag under alle omstændigheder rigtig god tid til at komme i aktivitet igen. Du vil ofte være gået meget dybere ind i dig selv, end du lige troede.

Brug rigtig god tid til at sidde og kigge dig omkring efter meditationen. Stræk kropen, og tag evt. et glas vand eller en kop te, hvis du har tid til det.

Uanset om du synes, du kan mærke en effekt under eller efter meditationen, vil jeg indtrængende bede dig om ikke at meditere mere end en halv time om dagen de første 14 dage, også selv om du i forvejen har brugt Holosync eller noget andet. Det er kraftige sager, og vi starter der, hvor eksempelvis Holosync er på niveau 2.

Hvis du udelukkende har positive oplevelser under og efter meditationen de første 14 dage, kan du lave den et par gange om dagen, hvis du har lyst.
Men pas på ikke at lave den for tæt på sengetid, hvis du vil kunne falde i søvn bagefter.

Du vælger i det hele taget selv, om du vil meditere om morgenen, midt på dagen eller om aftenen. Virkningen er fin, uanset hvad du gør. Men det er vigtigt, at du ikke er for træt og søvnig, når du går i gang. Så læg dig hellere og få en lur, inden du mediterer.

Du vil snart kunne finde masser af tips og svar på eventuelle spørgsmål, når vores Q og A kommer op og stå.

Vi vil meget gerne, at du mediterer med MasterWaves dagligt, men hvis det kniber, er 5 gange ugentligt nok til, at vi kan få en værdifuld feedback.


Rigtig god fornøjelse


Ole og Niklas

Masterwaves.com


MasterWaves, Slimmingevej 34, Vollerslev, 4100 Ringsted, Denmark +45 70261636